Hvornår dateres de første behandlinger fra?

Tandpine og problemer med tandkødet har været et problem for mennesket i hele dets eksistens, og de første primitive tandbehandlinger går mange tusinde år tilbage.

I 2006 gik den franske antropolog, Roberto Macchiarelli, i gang med at undersøge kranier og tænder fra skeletter, som var blevet fundet på en kirkegård i Pakistan. Skeletterne var fra 7000-5000 f.kr. og i enkelte tænder fandt Roberto primitive boringer med en dybde på ca. 3,5 mm.

De tidligste fyldninger har man fundet i Slovenien, der dateres til ca. år 4500 f.Kr., hvor tanden blev fyldt ud med bivoks. I Kina ser man de første fyldninger med sølv, der stammer fra omkring år 600.

Den første person der bærer tandlæge-titlen anses for at være Ægypteren Hesi-Re, som levede under faraoen Djoser i Ægyptens tredje dynasti (ca. 3000 f.Kr.). Hans navn oversættes til “den største af tænderne” og vi ved ikke meget om Hesi-Re udover, at han har været en højt anset embedsmand, formentlig tæt positioneret på faraoen.

Helt op til år 1200 troede man at tandsmerter og relaterede lidelser skyldtes en orm der gnavede sig igennem tænderne. Beviser på den opfattelse er fundet i oldtidens Ægypten, Kina, og Japan og myten om ormen er også fundet i den berømte græske digter Homers beretninger.

Op igennem middelalderen var tandbehandlingen ikke set som en profession, og det var typisk barbere, smede eller medicinere, der udførte den smertefulde behandling, som ofte medførte infektioner i munden.

Den første bog, der udelukkende fokuserede på behandling af tænder, samt tandens opbygning var “Artzney Büchlein” fra 1530, og den første lærebog skrevet på engelsk “Operator for the Teeth” af Charles Allen i 1685.

Det var mellem 1650 og 1800 at videnskaben om moderne tandpleje udvikles, og man anser den franske læge Pierre Fauchard som “faderen til moderne tandbehandling”. Han udviklede mange værktøjer til tandbehandling bl.a. tandprotesen, indførelsen af tandfyldninger som behandling af karies og konkluderede at syrer og sukker var ansvarlige for huller i tænderne.

Bedøvelsen

Bedøvelse (Anæstesi) er en række forskellige metoder til at gøre kroppen fri for smerter.

I tandlæge verdenen bruger man for det meste lokalbedøvelse, men i sjældne tilfælde gør man brug af narkose (hvilket kun få klinikker har mulighed for at tilbyde).

De tre former for bedøvelse:

  • Lokalbedøvelse
  • Regionalbedøvelse
  • Narkose

Man har gennem historien brugt forskellige metoder til at bedøve patienten, hvor de primære har været alkohol og brændejern – en yderst smertefuld behandling, der ofte fik patienten til at miste bevidstheden, som blev brugt op til 1829.

For at neutralisere åbentliggende nerver, og herved fjerne smerterne for patienten, brugte man giften arsenik, og man havde derudover kendskab til æter, kloroform og lattergas.
Behandlingerne før narkosen, måtte udføres meget hurtigt, da de forskellige metoder ofte havde meget kort effekt.

 

Kilder:

http://da.wikipedia.org/wiki/Tandl%C3%A6ge

http://da.wikipedia.org/wiki/Tandamalgam

http://en.wikipedia.org/wiki/Hesy-Ra

33 11 44 99