Hvad fortæller tænderne om mig?

De fleste af os har sikkert set en krimiserie i fjernsynet, hvor efterforskere har været nød til at identificere en persons identitet ved hjælp af et tandkort. Årsagen for at skulle analysere et tandaftryk kan være forskellig, men metoden er af retsmedicinere kendt for at være næsten lige så præcis som fingeraftryk. Men hvordan er det helt præcist at man kan skelne en person på tandaftryk – og hvorfor er metoden så effektiv?

Munden og tænderne fortæller en masse om dets ejermand, og man kan indhente en lang række informationer bare ved at undersøge tænder. Et tandsæt kan udover at identificere en person, også hjælpe til med at fastslå alder, race, tidligere tandlæge historik samt socioøkonomiske status blandt uidentificerede.
Ved forbrydelser og lign. sager, undersøger nn retsmedicinsk tandlæge bl.a. radiografier, tandaftryk fra ante mortem og post mortem (før og efter døden indtraf), fotografier og DNA. Derudover kan tandlæger også undersøge bidmærker efterladt på offeret eller gerningsmanden, eller på et objekt fundet ved gerningsstedet.

For at kunne bruge tandaftryk til at fastslå en persons identitet er man nød til at vide hvilken tandlæge, personen har været tilknyttet for at kunne få adgang til aftrykket. Tandaftrykket er privat og kun tilgængeligt blandt dig og din læge og derfor er det ikke gemt i nogen form for global database, som f.eks. fingeraftryk blandt kriminelle er.

Et eksempel på tandkortets betydning

Retsmedicinsk tandpleje har hjulpet tusindevis af mennesker verden over, i deres søgen på svar og vil fortsat gøre det. Menneskets tænder har et unikt aftrykt, og ved at sammenligne det med bidmærker eller tandkort, kan med stor sandsynlighed fastlægge personens identitet.

En af de mere morbide sager, hvor tandkortet spillede en afgørende rolle, var mordet på Francine Elveson – en 26-årig amerikansk lærer, hvis lig blev fundet på taget af et lejlighedskompleks i Bronx, hvor hun også boede.

Umiddelbare undersøgelser viste at Francine var blevet bundet og tævet og efterladt med et massivt kraniebrud.  Dødsårsagen blev fastslået til kvælning.
På baggrund af forbrydelsens karakter vidste politiet, at de ledte efter en person, formentlig en mand med mentale problemer. Bidmærkerne tydede på en desorienteret gerningsmand med en vild fantasi, formentlig afroamerikansk, da man havde fundet et sort hår på gerningsstedet. Efterforskerne begyndte at udspørge i området, og fandt frem til den første mistænkte i sagen, Carmine Calabro – en 32-årig, hvid mand der boede i området af gerningsstedet, hvis profil passede til politiets profil.

Calabro gik med til at få taget tandaftryk hvorefter tre uafhængige tandlæger; Dr. Lowell Levine, Dr. Homer Campbell og Dr. Richard Souviron, matchede hans tandsæt til de mærker, der var blevet fundet på Francine’s krop. Aftrykkene stemte overens, og Calabro blev arresteret. Bidmærke-beviset skulle vise sig at spille en afgørende rolle i den sag, der satte Carmine Calabro bag lås og slå på ubestemt tid. (Under retssagen fik Calabro fjernet sine tænder for at kaste et røgslør over efterforskningen, dog uden held).

Efter jordskælvet i Det Indiske Ocean i 2004 havde kastet sine dødbringende bølger ind over Thailands kyster, herskede der en kaotisk stemning, da hverken myndighederne eller rejsebranchen var forberedt på en katastrofe af den kaliber. Ligene hobede sig op og lå blotlagt i den asiatiske hede og for at undgå sygdoms epidemier og den kvalmende stank, blev hundredevis af lig kommet i plastikposer og midlertidigt begravet.

En del af begravelserne gik så hurtigt, at det ikke stod klart om hvorvidt de begravede var udlændinge eller indfødte. Derfor begyndte man i månederne efter at grave flere af ligene op og teknikkere gik i gang med at samle DNA og tandaftryk, som de kunne sammenligne  med de tusindevis af indsamlede tandaftryk. Mange savnede personer blev identificeret og kunne derefter blive begravet af deres familier.

 

33 11 44 99