Rodbehandling

Rodbehandlingsteknikker

De færreste af os tænker på en rodbehandling, som en hyggelig måde at bruge en times tid på tirsdag formiddag. Står du imidlertid i den situation, at det er nødvendigt, er det godt at vide, at vi hos CityDent lægger overordentlig stor vægt på, at behandlingen skal være så effektiv og nænsom som mulig. Det betyder i denne sammenhæng at resultatet er i top, uden klienten sidder unødvendigt længe i stolen og gaber kæberne af led.

Hvordan opnår man så det, spørger du måske, tingene tager vel den tid de tager? Det gør de ja, men ved løbende uddannelse og ved at have fingeren på pulsen i forhold til hvad der kommer frem af forbedret teknisk udstyr, kan vi i dag hos CityDent sige, at vi har opnået en væsentlig bedre prognose for rodbehandling. Målt på resultat og tid.

Både Inge og Julie har deltaget i flere rodbehandlingskurser og for dem der kan lide at nørde med teknikken, kommer herunder en beskrivelse.

Vi bruger de nyeste behandlingsmetoder

Hos CityDent har vi investeret i moderne VDW Reciprok rodbehandlingsmaskiner, som giver en mere sikker og effektiv rensning af kanalvæggen uanset om rodkanalen er både inficeret og krum. Dette opnås ved at filen hele tiden skifter drejningsretning fra 1/2 omgang med uret til 1/4 omgang imod. Vi bruger engangsfile, så der aldrig er tvivl om filens skarphed og dermed effektivitet. Yderligere er maskinerne forsynet med elektronisk måleudstyr, som fastlægger kanalens længde og dermed sikrer udrensning helt til bunds. Dette er en stor hjælp for tandlægen, som jo ikke kan se ned i kanalen. Målemetoden er også mere sikker, fordi nyere forskning har vist, at kanaludgangen ikke altid er ved rodspidsen. Vi har naturligvis en steril arbejdsgang og benytter kofferdam, der bedst kan beskrives som en lille gummimembran eller ballon, der isolerer tanden og dermed holder mundhulens bakterier væk fra denne. Materialer og skyllevæsker er “top of the art” efter anbefaling af Københavns Tandlægeskole.

Før rodbehandling
Før Rodbehandling
Efter rodbehandling
Efter Rodbehandling

Hvad er en Rodbehandling

En rodbehandling er når tandens nerve fjernes og erstattes oftest et gummimateriale. Vi anvender den nyeste teknik indenfor rodbehandling som omfatter; crown-down teknik, kofferdam, iodskylning og nikkel-titaniuminstrumenter.

Hvorfor en rodbehandling

Hvis et cariesangreb ikke behandles i tide med en rodbehandling, vil bakterierne ødelægge tandens hårde væv og trænge ind til tandens nerve. Betændelsen vil trænge ned gennem tanden og udvikle en rodbetændelse, som i sidste ende ødelægger vævet og knoglen omkring rodspidsen. I værste tilfælde kan betændelsen gå videre ud i blodbanen og være med til at forårsage livstruende sygdomme – specielt folk med i forvejen dårligt hjerte, har ikke godt af at gå rundt med en ubehandlet rodbetændelse, hvorfor man hurtigst muligt bør få foretaget en rodbehandling. En rodbetændelse kan også skyldes et hårdt slag på tanden, eller revner og vil i nogle tilfælde først vise sig flere år efter.

Symptomer

En rodbetændelse kan være forbundet med megen smerte, hvor almindelig smertestillende ikke er nok – så er der tale om en akut infektion. En rodbetændelse kan også foregå uden at man mærker noget – så er der tale om en kronisk infektion, hvorfor en rodbehandling er påkrævet. Penicillin kan dæmpe symptomerne men ikke fjerne årsagen, og betændelsen vil før eller siden vende tilbage, hvorfor man lige så godt med det samme kan få foretaget en rodbehandling. Bliver en tand grålig efter et slag, er nerven oftest død. Det vil være
nødvendigt med en rodbehandling af tanden, da der på et tidspunkt vil opstå betændelse.

I nogle tilfælde giver rodbetændelsen ingen smerter. Kroppen har evnen til at finde udveje, og ved en rodbetændt tand, ses engang imellem en fistel, som er et lille afløb, hvor betændelsen ledes ud i mundhulen.

33 11 44 99