Author Archive

Hvilken type tandbørste skal jeg vælge?

Der er mange former, størrelser og stilarter af tandbørster på markedet og det kan derfor være forvirrende at finde den rigtige. Derfor giver vi dig en guide til hvad du skal kigge efter:

Gode råd om mundhygiejne

God mundhygiejne resulterer i en sund mund med en god og frisk ånde. Du har god mundhygiejne hvis:

  • Dine tænder er rene og fri for snavs.
  • Tandkødet er lyserødt og gør ikke ondt eller bløder, når du børster tænder.
  • Du har ikke et konstant problem med dårlig ånde.

Hvis dit tandkød gør ondt eller bløder mens du børster, eller du oplever vedvarende dårlig ånde, skal du besøge din tandlæge. Disse forhold kan indikere, at der er et problem med din mundhygiejne.
Dine tandlæge kan lære dig nogle teknikker der forbedrer din mundhygiejne og kan hjælpe dig med, at påpege områder af din mund, der kræver ekstra opmærksomhed under tandbørstningen.

 

Hvordan praktiserer man god mundhygiejne?

Opretholdelse af god mundhygiejne er en af de vigtigste ting, du kan gøre for dine tænder og tandkød. Udover at sunde tænder får dig til, at se og føle dig godt tilpas, så giver det dig også mulighed for, at spise og tale ordentligt. God mundhygiejne er altså vigtigt for dit generelle velbefindende.

Daglig forebyggende pleje, herunder korrekt tandbørstning og brug af tandtråd, vil hjælpe med at stoppe evt. problemer, før de udvikler sig. Det er også langt mindre smertefuldt, billigere og ikke så bekymrende.

Udover regelmæssige besøg hos tandlægen, er der enkle trin du kan bruge for, at mindske risikoen for at udvikle huller i tænderne, tandkødsbetændelse og andre tandproblemer:

  • Børst grundigt dine tænder to gange om dagen og benyt tandtråd dagligt.
  • Spis en afbalanceret kost og begræns søde snacks imellem måltiderne.
  • Brug en tandpasta der indeholder flour.

 

Hvilken virkning har kosten på mundhygiejnen?

Kosten har en stor indvirkning på din generelle sundhed, men ordentlig ernæring er også vigtig for, at have sunde tænder og tandkød. En velafbalanceret kost giver dine gummer og tænder de vigtige næringsstoffer og mineraler der gør, at tænderne forbliver stærke og modstår infektioner. Fast og fiberrige fødevarer, såsom frugt og grøntsager har tendens til at hjælpe med at rense tænderne. Bløde og klæbrige fødevarer har tendens til at forblive mellem tænderne og producere mere plak.

Hver gang du indtager fødevarer og drikkevarer, der indeholder sukker og stivelse, produceres der syre, som angriber dine tænder i 20 minutter eller mere. Det giver skader på tandemaljen og kan bidrage til tandkødsygdomme.

 

Kilder: http://www.colgate.com/app/CP/US/EN/OC/Information.cvsp

Hvornår dateres de første behandlinger fra?

Tandpine og problemer med tandkødet har været et problem for mennesket i hele dets eksistens, og de første primitive tandbehandlinger går mange tusinde år tilbage.

I 2006 gik den franske antropolog, Roberto Macchiarelli, i gang med at undersøge kranier og tænder fra skeletter, som var blevet fundet på en kirkegård i Pakistan. Skeletterne var fra 7000-5000 f.kr. og i enkelte tænder fandt Roberto primitive boringer med en dybde på ca. 3,5 mm.

De tidligste fyldninger har man fundet i Slovenien, der dateres til ca. år 4500 f.Kr., hvor tanden blev fyldt ud med bivoks. I Kina ser man de første fyldninger med sølv, der stammer fra omkring år 600.

Den første person der bærer tandlæge-titlen anses for at være Ægypteren Hesi-Re, som levede under faraoen Djoser i Ægyptens tredje dynasti (ca. 3000 f.Kr.). Hans navn oversættes til “den største af tænderne” og vi ved ikke meget om Hesi-Re udover, at han har været en højt anset embedsmand, formentlig tæt positioneret på faraoen.

Helt op til år 1200 troede man at tandsmerter og relaterede lidelser skyldtes en orm der gnavede sig igennem tænderne. Beviser på den opfattelse er fundet i oldtidens Ægypten, Kina, og Japan og myten om ormen er også fundet i den berømte græske digter Homers beretninger.

Op igennem middelalderen var tandbehandlingen ikke set som en profession, og det var typisk barbere, smede eller medicinere, der udførte den smertefulde behandling, som ofte medførte infektioner i munden.

Den første bog, der udelukkende fokuserede på behandling af tænder, samt tandens opbygning var “Artzney Büchlein” fra 1530, og den første lærebog skrevet på engelsk “Operator for the Teeth” af Charles Allen i 1685.

Det var mellem 1650 og 1800 at videnskaben om moderne tandpleje udvikles, og man anser den franske læge Pierre Fauchard som “faderen til moderne tandbehandling”. Han udviklede mange værktøjer til tandbehandling bl.a. tandprotesen, indførelsen af tandfyldninger som behandling af karies og konkluderede at syrer og sukker var ansvarlige for huller i tænderne.

Bedøvelsen

Bedøvelse (Anæstesi) er en række forskellige metoder til at gøre kroppen fri for smerter.

I tandlæge verdenen bruger man for det meste lokalbedøvelse, men i sjældne tilfælde gør man brug af narkose (hvilket kun få klinikker har mulighed for at tilbyde).

De tre former for bedøvelse:

  • Lokalbedøvelse
  • Regionalbedøvelse
  • Narkose

Man har gennem historien brugt forskellige metoder til at bedøve patienten, hvor de primære har været alkohol og brændejern – en yderst smertefuld behandling, der ofte fik patienten til at miste bevidstheden, som blev brugt op til 1829.

For at neutralisere åbentliggende nerver, og herved fjerne smerterne for patienten, brugte man giften arsenik, og man havde derudover kendskab til æter, kloroform og lattergas.
Behandlingerne før narkosen, måtte udføres meget hurtigt, da de forskellige metoder ofte havde meget kort effekt.

 

Kilder:

http://da.wikipedia.org/wiki/Tandl%C3%A6ge

http://da.wikipedia.org/wiki/Tandamalgam

http://en.wikipedia.org/wiki/Hesy-Ra

Visdomstænder

Underkæbens visdomstand giver ofte anledning til smerter eller ubehag.

1: Er tanden ikke brudt igennem tandkødet og der er ingen tegn på betændelse.

Du kan i perioder mærke lidt ”værken” eller milde smerter. Det kan skyldes at tanden vokser/er i frembrud. Tandens frembrud er ikke altid en jævn fremadskridende proces, men frembruddet sker i ryk og der kan være milde smerter. Denne form for ubehag vil normalt høre op efter et par dage. Det er klogest at få en tandlæge til at afgøre om der er infektion (betændelse).

Det vil hjælpe at få tanden opereret ud, men eftersmerter efter operation er større end frembrudssmerter, så jeg plejer at anbefale at se tiden an.

 2: Er tanden brudt igennem tandkødet og du kan se eller mærke en del af tanden. Området over tanden er ømt og hævet. Ofte er der også en dårlig smag eller lugt fra området.

Så er der betændelse i det omkringliggende tandkød. Området over tanden vil være meget ømt og hævet. I værste fald føles det som om man har halsbetændelse. Kinden kan være meget hævet og det kan være umuligt at gabe helt op. I denne tilstand er det vigtigt at komme til tandlæge og få antibiotika. Vi vil også vise dig hvorfor og hvordan infektionen er opstået. Det kræver nok en tegning for at kunne forstå situationen. Men jeg prøver alligevel: Bakterierne trænger ned gennem åbningen og vokser i vævet omkring tandens krone. Det er derfor vigtigt at rengøre åbningen med børste (soletandbørste) og evt. også skylle med klorhexidin. Rengøringen over denne lille åbning, sikrer, at der ikke fortsat trænger bakterier ned i vævet.

Hvis der ikke er plads til at tanden kan komme op, (desværre meget almindeligt) skal det overvejes at få tanden opereret ud; Men først når infektionen er væk.

 Overkæbens visdomstand

Visdomstænderne i overkæben giver ikke nær så mange gener som i underkæben. Men her er der også risiko for infektion. De er dog sjældne.

En meget almindelig komplikation til tanden er følgende:

Tanden er næsten helt frembrudt. Der er sviende smerter når du åbner munden og ømheden kan trække lidt ned i halsen. Der er lidt hævelse i kinden. Så er der højst sandsynlig gnavesår i kinden.

Overkæbens visdomstand frembryder i en retning der er skråt bagud og ind mod kinden. Tanden er ikke slidt så spidserne er lidt skarpe. De ligger nu tæt op af kindslimhinden. Hver gang du åbner munden gnaver den lidt i kinden og med tiden kommer der et lille, men smertefuldt sår.

Du kan hjælpes bedst ved at vi sliber og polerer den skarpe spids og afventer at tanden kommer på plads. Det fortsatte frembrud vil roterer den ind på plads.

Hvis der derimod ikke er plads, vil jeg anbefale at tanden trækkers ud.

Der kan også opstå infektion som ved underkæbevisdomstande. Her er det ligeledes vigtigt at du kommer til tandlæge og får antibiotika.

Alle visdomstænderne kan i sjældne tilfælde give anledning til at nabotandens rødder ødelægges. For at komme dette i forkøbet tager vi kontrol røntgenbilleder hvert 2. år. Er der mistanke om begyndende ødelæggelse vil vi tilråde operativ fjernelse af visdomstanden.

Men mange visdomstænder ligger fredeligt og uden komplikationer. Derfor er det i dag normalt at lade dem ligge og blot kontrollere med røntgen hver 2. år.

 

Tandtråd, hvorfor det?

Min mor er i halvtredserne, bruger aldrig tandtråd og har ikke haft i hul i 40 år.

Nu har jeg (24 år) fået at vide at jeg skal bruge tandtråd. Hvorfor nu det?

Forskellen er hvor meget sukker man spiser. Huller opstår af syre. Syren laves af bakterierne. Bakterierne elsker sukker. De formere sig hurtigt.

Spiser du ofte sukker, vil der vokse mange bakterier (plake) på dine tænder. Og det er ikke muligt at rengøre dem tilstrækkeligt alene med børsten. Der er simpelthen en grænse for, hvornår du får for meget sukker til kun at børste 2 x daglig.

Tandtråden kan rengøre området mellem tænderne. Et område hvor børsten ikke kan nå ind.

Tandlægen kan se på røntgenbillederne om der er begyndende huller. Hvis du enten supplerer med tandtråd eller undgår sukker, vil hullerne ”hele”.

Vil du gerne slippe for at bruge tandtråd, må du lade være med at spise søde sager.  Eller kun spise fredagsslik  🙂

Elsker du søde sager, så undgå sodavand (sød og syreholdig) og klæbrig sukker som fex. karameller. Slikket må ikke klæbe på tænderne. Så fodres bakterierne kontinuert i timevis. Spiser du derimod chokolade så er sukkeret kun i munden til det er sunket.

Held og lykke.

Mine tænder er blevet længere. Har jeg fået paradentose?

Tænderne bliver længere når man har paradentose, men der er også en anden grund til at tænderne ser længere ud.

Hvis man børster sine tænder med god kraft, i sidelæns retning og med hård tandbørste, kan man ”slide” tandkødet af, så en del af tandens rod kan ses. Det ses især på hjørnetænderne i overkæben.

Det er selvfølgeligt ærgerligt, men er ikke en behandlingskrævende sygdom.

Man kan kende forskel på paradentose og tandbørstningsskader.

Paradentosen er ledsaget af blødning fra tandkødet når man børster tænderne. Og især når man bruger tandstikkere, tandtråd eller interdentalbørster (små flaskerensere).

Har man en frisk tandbørsteskade kan det bløde lidt, men smerten minder om en hudafskrabning. Ved paradentose er blødningen kraftigere og smerten er mere ømhed end skarp.

Tandkødbetændelse har de samme symptomer som paradentose, så her er det vanskeligere selv at skelne mellem diagnoserne. Tandkødsbetændelse er forløberen til paradentose, så det er  vigtigt at få den behandlet. Tandlægen og Tandplejeren kan kende forskel ved at måle lommernes dybde. En sund lomme er 1-3 mm dyb og uden blødning.  Begge sygdomme behandles indledningsvis ved at rengøre rodoverfladen for tandsten.

Tandlæge Inge E. Madsen

33 11 44 99