Akut tandlæge København

Tandpine

Når uheldet er ude

Hos Citydent ved vi udmærket, at skader og smerter kan opstå fra det ene øjeblik til det andet, samt at ens behov for hjælp ikke altid kan planlægges ud fra fastlagte tandlægetider. Smerter og tandpine kan opstå fra dag til dag, og derfor lægger vi hos Citydent stor vægt på, at tilbyde akut tandpleje til dem i nød.

Vedvarende og voldsomme smerter er kroppens måde at fortælle, at der er noget helt galt. Det er vigtigt, at man lytter til kroppens signaler, og frem for alt tager disse alvorligt. Det nytter ikke noget, at ignorere smerter og gener, da disse kun vil udvikle sig til det værre, hvis de ikke bliver tilset og behandlet med det samme.

Der kan være mange grunde til, at du pludselig får akut behov for at komme til tandlægen. Har du slået en tand ud, bør du omgående kontakte os, så vi sætte tanden ind igen – noget der i de fleste tilfælde er muligt hvis man reagerer hurtigt, og hvis tanden desuden er hel og ren. Har du uudholdelig tandpine eller er din tand eller krone knækket, skal du også søge hjælp hurtigst muligt.

Sådan behandler vi akutpatienter hos Citydent

Hos Citydent betjener vi akutpatienter stort set hver eneste dag, og prioriterer altid disse patienter meget højt, da de ofte har store smerter. Har du behov for akut tandpleje, så kontakt os på 33 11 44 99 indenfor vores normale åbningstider. Husk på, at jo tidligere på dagen du ringer, jo større sandsynlighed er der for, at vi kan finde en tid til dig samme dag. Vi ved hvor ubehagelig akut tandpine er, og derfor går vi højt op i at få dig smertefri så hurtigt som overhovedet muligt.

 Udenfor normale åbningstider

Skulle du være så uheldig at blive ramt af tandpine udenfor klinikkens normale åbningstider, henviser vi dig til Tandlægevagten, som har åbent for patienter 24 timer i døgnet. Det giver en tryghed at vide, at det altid er muligt at blive behandlet, hvis der opstår en nødsituation midt om natten eller måske endda juleaften. Ved tandlægevagten skal man være opmærksom på, at der er egenbetaling for voksne over 18 år, og der ofte skal betales kontant. Det er dog muligt at få refunderet pengene, hvis der er tale om en større skade.

Sådan når du vores klinik i tilfælde af akutte smerter   

Citydent tandlægeklinik har adresse på Vester Voldgade 10, 1552 København V, en central placering, der er let at nå i tilfælde af akutte skader. Klinikken ligger i gåafstand fra Vesterport Station og Rådhuspladsen, og buslinjerne 5A og 6A går lige til døren. Hos Citydent får du altså hurtig og professionel service i tilfælde af akut opståede problemer, og du kan nemt svinge forbi klinikken på vej til arbejde – vi skal nok finde en tid til dig, så du igen kan blive smertefri!

33 11 44 99